En elg blev i eftermiddag set i Nordsjælland, oplyser politiet. Det var en 18-årig kvinde, der ringede til politiet i Helsingør og fortalte om sin iagttagelse. Hun så elgen komme gående ad Odinsvej ved Ålsgårde. Tilsyneladende vandrede den mod Hornbæk Plantage, oplyser politiet, som i eftermiddag dog kun havde modtaget en enkelt henvendelse om dyret. Politiet gav beskeden videre til lokalbanen, så personalet i toget er forberedt på at møde en usædvanlig stor forhindring. Sidste sommer endte en anden elg sine dage på togskinnerne nord for Ringsted. Dette dyr havde da i næsten et helt år opholdt sig på Sjælland, hvilket jævnligt blev rapporteret i medierne. Det sjældne dyr var svømmet i land i Nordsjælland og var ofte et samtaleemne. Også de sagkyndige i Vildtforvaltningsrådet diskuterede situationen, og konklusionen blev, at dyret skulle have frit lejde - selv om rådets formand egentlig mente, at dyret burde bedøves og sendes hjem til Sverige. Men den opnåede alligevel næsten et år på Sjælland og undslap bl.a. en større politistyrke, som ellers havde omringet den i grusgrav ved Roskilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























