Der var kritiske kommentarer til både pressen, Børns Vilkår og Tele Danmark, da Østre Landsret i dag indledte retssagen mod Peter Lundin. I sin indledende tale til de tilstedeværende i retssalen tog retsformanden, landsdommer Niels Johan Petersen, bl.a. skarpt afstand fra en reklamekampagne, som Børns Vilkår med støtte fra Tele Danmark har indledt. Som blikfang ses et barn, der er malet i ansigtet på samme karakteristiske sort/hvide måde, som Peter Lundin tidligere har malet sig selv under et tv-program. »Jeg har konstateret, at en interesseorganisation for børns vilkår og Tele Danmark i nøje tidsmæssig forbindelse med domsforhandlingen har iværksat en formentlig landsdækkende reklamekampagne. Landsretten må tage skarpt afstand fra den kommercielle udnyttelse af en dybt alvorlig straffesag«, sagde retsformanden. Lundin blev ført ind i retssalen ledsaget af tre civilklædte betjente, der dels skal hindre den tiltalte i at forsøge at stikke af fra landsretssalen, dels skal beskytte ham mod angreb under retshandlingen. Her blev han præsenteret for anklagepunkterne, tre tilfælde af drab og tre tilfælde af usømmelig omgang med lig samt for tyveri for 100.000 kroner. Lundin nægtede sig skyldig i drabssigtelserne, men erkendte sig skyldig i at have parteret ofrenes lig og skaffet dem af veje. Han erkendte samtidig, at han havde taget forskellige effekter fra Marianne Pedersens hjem i perioden efter den lille families død.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























