Landets universiteter har stadig svært ved at tiltrække indvandrere og deres efterkommere. Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening, skriver Aktuelt. Ud af de knap 14.000 unge under 25 år, der påbegyndte en lang videregående uddannelse i 1997 eller 1998, var kun 148 efterkommere af indvandrere. Men det lave tal er ikke overraskende for Peter Seeberg, der er lektor på Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet. »En del af indvandrerne i Danmark kommer fra bogligt svage miljøer. De har ikke tradition for at læse og finder det derfor heller ikke naturligt at søge ind på en uddannelse«, siger Peter Seeberg, der gennem mange år har forsket i etniske mindretal og deres uddannelsesvalg. På landets universiteter er ledelserne kede af det lave antal indvandrere. Men mange steder ved man ikke, hvad man skal gøre ved problemet. »Vi famler i blinde og ved ikke, hvad vi skal gøre for at tiltrække flere nydanskere. Derfor har vi nu talt om at få lavet en undersøgelse i samarbejde med gymnasieskolerne for at finde ud af, hvad de unges behov og fremtidsplaner er. Først når vi ved det, kan vi handle«, siger prorektor på Københavns Universitet Joan Conrad.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























