Masser af kvinder til kampdag

Stort rykind i Dannerhuset på Kvindernes Internationale Kampdag. Veteraner fra kvindebevægelsen, men også skoleelever der selv har valgt eksamensprojekt om kvinders rettigheder. »Kan du huske - derinde sad vi hele natten og talte om, hvordan vi skulle ordne verden«. To gamle veninder skubber hinanden i siden og fniser lidt, mens de pænt følger i hælene på Ruth, frivillig på kontoret og i dagens anledning rundviser i Dannerhuset, som holder åbent hus på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Jo, de er her også - nogle af veteranerne, der selv var med dengang i 1979, da 300 kvinder i ly af mørket besatte det store hus på hjørnet af Nansensgade og Gyldenløvesgade i København og dermed lagde grunden til Danmarks første krisecenter for voldsramte kvinder. Der er her sammen med hundredvis af andre, som benytter lejligheden til at kigge indenfor. I cafeen er der fyldt op; kvinder og børn sidder med kaffe og kage op og ned ad trapperne, mens rundviserne har travlt med at følge med den stadige strøm af nye besøgende. »Vi er helt overvældede. Jeg tror, der stod 100 mennesker udenfor og ventede, da vi lukkede op klokken 13«, fortæller Ruth. Nostalgi, nysgerrighed, et forestående eksamensprojekt om kvinders rettigheder. motiverne til at komme er mangelunde, og der bliver taget godt imod alle. »Jeg er her af nostalgi - og så for at møde en masse, jeg kender«, siger Lis Randi Sørensen. Hun var med til besættelsen og arbejdede siden som ufaglært på restaureringen af det store hus, der nærmest var en ruin ved overtagelsen. »Jeg brugte nok tre år af mit liv herinde, og efter så lang tid kunne man godt få lidt Dannerkuller. Men så var der heldigvis andre til at tage over, og sådan skal det være. Nu kommer jeg her sjældent - bortset fra 20-års fødselsdagen er det flere år siden«. Julie Sørensen og Andrea Hougaard, begge 15 år og elever på Bagsværd Skole, har til gengæld aldrig været her før, og de har både de store øjne på og fotografiapparatet med i tasken. »Vi er fire piger herinde fra klassen, fordi vi laver et eksamensprojekt om kvinders rettigheder i Danmark. Og så ville vi gerne se, hvad der skete på sådan en 8. marts«, fortæller Andrea. »Men vi er her også for vores egen skyld; det er spændende«. Ingen diskrimination Julie synes ikke, hun i sin egen hverdag mærker noget til forskelsbehandling, fordi hun er en pige. »Men vi har selv valgt emnet for vores projekt, og drengene griner af os. Vi er også den eneste rene pigegruppe - alle de andre er blandede«, fortæller hun. Trine Jensen, 31, har Nikoline på ni måneder med i bæresele på maven, og de er her mest af nysgerrighed, fordi Trines veninde arbejder som pædagog i huset. »8. marts - det var noget, kvinderne i generationerne før mig deltog aktivt i. Men jeg har bestemt sympati for sagen og stor respekt for det arbejde, der gøres her i huset«, siger hun. Imens har de frivillige travlt med at lange kaffe og kage ud fra køkkenet til de mange gæster. Hele onsdagen var fire kvinder fuldt beskæftigede med at bage og lave tomatsuppe til de gæster, der ventes torsdag aften. Der skal vises film - instruktøren Mette Knudsens nye film om Dannerhusets besættelse og historie. Måske vil nogle af husets beboere fra krisecentret kigge med. Men under eftermiddagens rykind er de fredet for nysgerrige blikke. Rundvisningen stopper på hver etage dér, hvor kriseboligerne med plads til i alt 18 kvinder og 18 børn begynder. Skiltene på dørene taler deres eget sprog om, at hér bor kvinder, som efter deres møde med volden har brug for at være i fred: 'Privat - ingen adgang'.