Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

FN-rapport på vej om danske soldaters mistænkte sex-overgreb

Lyt til artiklen

I næste uge offentliggør FNs fredsbevarende styrke i Etiopien og Eritrea (UNMEE) en rapport med resultatet af en undersøgelse af en række danske FN-soldater, der er udstationeret i Asmara. Det oplyser presseofficer i Hærens Operative Kommando (HOK) Michael Laustsen. Undersøgelsen, der er slut, er gennemført i forbindelse med forlydender om, at danske FN-soldater har begået overgreb mod en 13-årig pige under en orlov i havnebyen Massawa. Sagen er i første omgang undersøgt af to efterforskere fra Forsvarets Auditørkorps - dansk militærs eget politi. Konklusionen på deres undersøgelse blev, at det påstående misbrug af den mindreårige pige ikke havde fundet sted. Auditørerne fandt heller ingen video, som angiveligt skulle være optaget af overgrebet. Dagen efter at den danske undersøgelse var afsluttet, meddelte FNs fredsbevarende styrke i Etiopien og Eritrea imidlertid, at den iværksatte sin egen undersøgelse. Den ene af de danske auditører måtte igen rejse til Eritreas hovedstad Asmara for at oversætte den danske rapport. Hjemsendt Som følge af de danske auditørers arbejde blev tre danske soldater dog hjemsendt fra Eritrea, fordi de havde inviteret lokale kvinder med på hotelværelset. Sammen med fem andre danske soldater i den fredsbevarende styrke fik de desuden mindre bøder for forskellige former for dårlig optræden i landet på østsiden af Nordafrika. Beskyldningerne om overgrebet på pigen er fremsat i en e-mail sendt til Danmark af en ikke navngiven dansk soldat, der er udsendt ved FN-styrken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her