Skole satser på engelsk

Efter sommerferien vil eleverne på Virum Skole nord for København få betydeligt flere engelsktimer end deres jævnaldrende almindeligvis har på landets andre folkeskoler. Uden ekstra udgifter for skolen er det lykkedes at øge timetallet i engelsk med 23 pct. Det svarer til, at eleverne får mere end et år ekstra engelsk, inden de forlader 9. klasse. Undervisningsministeriet finder eksperimentet interessant. Skoleinspektør Torben Steen Nielsen har taget initiativ til at styrke engelskundervisningen, og sammen med engelsklærerne er den usædvanlige løsning blevet strikket sammen og nu vedtaget af skolebestyrelsen. »Drøn motiverede« Egentlig ville han gerne have haft mulighed for at give eleverne engelsk fra 3. klasse, fordi de er »drøn motiverede«, som Torben Steen Nielsen udtrykker det. Men i folkeskoleloven står der, at eleverne først skal have engelsk fra fjerde klasse. »I efteråret var medierne fyldt med diskussioner om, at vores samfund og vore arbejdspladser bliver mere og mere engelsksprogede, og det derfor er meget nødvendigt, at børnene er virkeligt gode til engelsk, når de kommer ud af skolen. Derfor begyndte vi at se på, om vi ikke kunne gøre noget ekstra, og ved at rokere lidt rundt, er det faktisk lykkedes os at forøge timetallet med hele 23 pct. - eller fire timer om ugen i løbet af skoleforløbet«, siger Torben Steen Nielsen. Ekspert: Meget interessant Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, Birte Hasner, kalder initiativet fra Virum Skole for meget interessant. »Det afspejler en skole, der virkelig har arbejdet for at give eleverne mulighed for at blive endnu dygtigere til engelsk. Umiddelbart lyder det som om, at de kan opnå det, som flere har efterlyst, nemlig at eleverne er bedre til engelsk, når de forlader skolen«, siger Birte Hasner. Torben Steen Nielsen er også overbevist om, at det vil give resultater. »Hvis vi kun havde givet dem en ekstra time i fjerde klasse, er jeg slet ikke sikker på, at vi overhovedet ville kunne måle det. Men nu må det give resultater, når de rent faktisk får et helt år ekstra«, siger han. Fællestimer I praksis er det lykkedes at give engelsktimerne et så markant løft ved at fjerne deletimerne i engelsk og i stedet udelukkende have fællestimer. I en deletime bliver klassen delt i to, og der er en lærer på hver gruppe. For hver deletime, der bliver ændret til en fællestime, frigøres der med andre ord en lærertime, og det var engelsklærerne på skolen, som selv foreslog en så radikal løsning. På Virum Skole har eleverne i 5. klasse i dag en fællestime og to deletimer. Eleverne har altså tre timer, mens skolen bruger fem lærertimer. Efter sommerferien forsvinder deletimerne, men i stedet får eleverne en ekstra time i engelsk, så de kommer op på fire timer om ugen. Den lærertime, der stadig er i overskud, bliver brugt på 6. klasse, hvor timetallet i engelsk dermed også øges med en til i alt fire. Den samme øvelse bliver gennemført på 9. klasse, hvor de i dag har to fællestimer og en deletime. Deletimen droppes fra sommerferien, og eleverne vil i stedet få fire fællestimer i engelsk om ugen. I 4. klasse er timetallet også sat op med en time fra to til tre ved at fjerne en ekstra time i dansk og i stedet benytte den til engelsk. Virum Skole har i forvejen et øget timetal i dansk, og skolen placerer sig helt i top, når det gælder elevernes læseevner i 1. klasse.