Forslag: Politiske partier skal kunne straffes

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Maksimumstraffen skal være fængsel i fire måneder, hvis et parti giver forkerte eller mangelfulde oplysninger i sit partiregnskab. Det lægger Justitsministeriet op til i et forslag til stramning af partistøtteloven, som Folketinget skal førstebehandle i dag. Til gengæld er det uklart, hvem der skal afsone en eventuel fængselsstraf. »Når man har en lov, der betyder, at partierne får statstilskud, så må der pinedød også være nogle konsekvenserne, hvis pengene misbruges«, siger Folketingets formand Ivar Hansen (V), der betegner det manglende strafansvar som »en mangel« i den gældende lov. 20.000 reglen Hidtil har partistøtteloven indeholdt en række krav til partiernes regnskaber. Blandt andet reglen om, at der skal angives navn og adresse på tilskudsydere, der giver over 20.000 kr. Men loven har ikke haft bestemmelser om straf, hvis reglerne bliver overtrådt. Det er tidligere blevet afsløret, at nogle partier var parate til at omgå reglerne om anonymitet. Efter flere års debat om behovet for at stramme loven, har Folketingets udvalg for forretningsordenen fremsat et lovforslag, som er udarbejdet af Indenrigs- og Justitsministeriet. Her lægges op til, at det skal give bøde eller fængsel i op til fire måneder at afgive »urigtige eller mangelfulde oplysninger« i partiregnskaberne. »Men vi har valgt at lægge forslaget frem til åben debat i Folketinget. Der er ikke på forhånd indgået en aftale mellem partierne«, siger Ivar Hansen, der lægger vægt på, at stramningen er på plads inden Folketingets sommerferie i juni. Fængelsstraf En af de ting, partierne skal diskutere er, hvad det konkret skal betyde, hvis et parti idømmes en fængselsstraf. Hvem der så skal udstå straffen. Om det for eksempel er partiformænd som statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), Bendt Bendtsen (K) eller Anders Fogh Rasmussen (V). »Det er et godt spørgsmål. Det er et af de temaer, vi skal have endeligt afklaret under behandlingen af forslaget«, siger Ivar Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her