En kvart million skal ud på landet

Politiken tirsdag: Visionerne er lagt allerede inden arbejdet på Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne er gået i gang. Og de savner ikke optimisme: En kvart million danskere skal i løbet af de næste 20 år flytte fra by til land. Det var budskabet, da formanden for det nye center, Thorkild Ljørring Pedersen, præsenterede sine ambitioner i går, hvor også 'Regeringens regionalpolitiske redegørelse 2001' blev fremlagt. Centeret, der etableres under Indenrigsministeriet i en forsøgsperiode på fem år, skal arbejde på at skabe udvikling på landet. Det skal ifølge formanden blandt andet gøres ved at skabe IT-arbejdspladser uden for byerne. »Der har i mange år været tale om befolkningsflugt fra land til by. Nu vil vi have det vendt den anden vej. Vi skal have folk ud i landdistrikterne, så der er grundlag for skolen, daginstitutionen og butikken. Det betyder meget, at der er et dagligt liv i lokalsamfundet«, sagde Thorkild Ljørring. Liv på landet Udviklingen på landet var et af hovedtemaerne, da indenrigsminister Karen Jespersen (S) præsenterede dette års regionalpolitiske redegørelse, der ser på udviklingen regionerne imellem. »Det er vigtigt for den overordnede udvikling af et samfund, at man kan have et liv på samme niveau i hele landet. Derfor er det vigtigt, at der ikke sker vækst i de regionale uligheder«, sagde Karen Jespersen. Ifølge redegørelsen er de regionale forskelle i indkomst og beskæftigelse blevet mindre igennem de seneste 30 år. Siden 1998 er det dog gået den gale vej igen, men om det er en blivende tendens, kan regeringen ikke give noget bud på endnu. Ikke så skævt endda Men skal man tro beregningerne andetsteds i redegørelsen, er der ikke så meget at være bekymret for. De sidste års positive udvikling i beskæftigelsen spejler sig i alle Danmarks regioner, og kun 29 af landets 275 kommuner er udsat for tilbagegang i befolkning og beskæftigelse. Det viser beregninger fra Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut, der har set på regionernes befolkningsvækst og beskæftigelse igennem de sidste 20 år. Ifølge instituttets direktør Niels Groes angiver tallene, at 'Det Skæve Danmark' slet ikke er så skævt endda. »Størstedelen af landets kommuner trives og har det godt. Kun 29 kommuner, og det svarer til fire procent af Danmarks befolkning, har fået det mere vanskeligt«, siger han. Bedre udligning Næstformand i foreningen 'Det Skæve Danmark', borgmester Flemming Eskildsen, ser imidlertid ikke beregningerne som et udtryk for, at Danmark har rettet ryggen. Han peger på, at der stadig er store forskelle på, hvor mange penge de enkelte kommuner har til at servicere deres borgere, og det kan kun bedre fordeling af kommunernes bloktilskud og udligningsordninger rette op på, mener han. En arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet vurderer for tiden behovet for en reform af kommunernes udligningsordning og bloktilskuddene. Den regionalpolitiske redegørelse vil indgå som en del af vurderingsgrundlaget.