Brugte biler fulde af fejl

Lyt til artiklen

Stort set alle brugte biler har graverende fejl, som en køber bør få rettet i forbindelse med købet af en brugt bil. Det viser statistik fra FDM (Forenede Danske Motorejere), der på sine testcentre hvert år gennemfører knap 6000 tests af brugte biler. Ifølge FDM's tal, der bygger på 2539 tests fra sidste år, har bilerne i gennemsnit seks fejl. Prisen for at få dem udbedret ligger på ca. 6000 kroner. Hvis bilen bliver testet, inden garantien udløber, er det forhandleren, der skal betale regningen. Ved private handler er det ifølge FDM vigtigt at få testet bilen inden en handel, fordi det giver øget sikkerhed for både køber og sælger. Bilerne i FDMs tests er typisk fem år gamle, og blandt de mest populære modeller kan kun de japanske Mazda og Toyota holde sig under et gennemsnit på fem fejl pr. bil. De fleste har mellem fem og seks fejl i gennemsnit, mens VW og Fiat når over et gennemsnit på seks fejl pr. bil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her