S åben for dansk repræsentation i Bagdad

Godt 10 år efter afslutningen på Golfkrigen er Socialdemokratiet parat til at overveje, om der bør etableres en dansk diplomatisk mission i den irakiske hovedstad, Bagdad, sådan som en række eksportvirksomheder har efterlyst. Forud for Folketingets forespørgselsdebat tirsdag om de internationale sanktioner mod Irak siger Jeppe Kofod, udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, at hans parti er parat til at hjælpe den irakiske befolkning langt videre end den hjælp, som de knap 24 mio. irakere kan få via de såkaldte olie-for-mad-aftaler, der åbner for, at Irak kan købe mad, medicin og andre humanitære varer for indtægterne fra salget af irakisk olie. S: FN bestemmer »Det er tydeligt, at befolkningen lider under disse sanktioner. Derfor må vi finde nogle modeller, der kan skabe bedre forhold for irakerne. Men vi er ikke parat til at åbne for en ændring i sanktionspolitikken, hvis denne ændring giver det irakiske regime mulighed for at bruge indtægter militært«, siger Jeppe Kofod, der tilføjer, at det er FNs sanktionskomité, som må udarbejde modellerne. Han hilser det også velkomment, at danske virksomheder inden for olie-for-mad-ordningen kan sælge varer, der afhjælper befolkningens behov. »Og man kan godt overveje, om der ikke bør være en eller anden form for dansk repræsentation i Bagdad, hvis det betyder, at danske virksomheder bedre kan afsætte produkter, der kan hjælpe den irakiske befolkning«, siger den udenrigspolitiske ordfører. SF-støtte SFs udenrigsordfører, Villy Søvndal, der har rejst forespørgselsdebatten, er heller ikke afvisende over for etablering af en dansk repræsentation i den irakiske hovedstad. »Der har været sanktioner mod Irak i over 10 år. Hvis man har givet en patient medicin i 10 år, så vil man vel lige undersøge, om det nu også virker efter hensigten. Det er det, jeg vil drøfte, for jeg mener ikke, at sanktionerne virker«, siger han. Sanktionerne mod Irak blev indført umiddelbart efter Iraks invasion af Kuwait den 2. august 1990, og i januar og februar 1991 smed en international styrke under amerikansk ledelse irakerne ud af Kuwait igen. Med krigen forsvandt også udenlandske diplomatrepræsentantioner fra Bagdad. Sanktionerne er lige siden blevet opretholdt for at tvinge den irakiske leder, Saddam Hussein, til at efterleve FNs resolutioner, der bl.a. taler om, at Iraks masseødelæggelsesvåben skal destrueres. Ifølge FN har Saddam ikke samarbejdet om at lokalisere de irakiske våben, og derfor er sanktionerne fortsat i kraft.