Fartbøller skal ruske tremmer

Lyt til artiklen

Fartbøller i alle aldre risikerer nu at komme til at ruske tremmer eller at blive idømt samfundstjeneste samt at få deres bil eller kørekort konfiskeret for en tid - også selv når de ikke har gjort nogen skade med deres hensynsløse kørsel. Forbereder lovpakke Regeringen forbereder en lovpakke hertil for at lægge en dæmper på specielt gruppen af mandlige bilister i alderen 18-24 år, som står for forholdsvis flest ulykker. Arbejdsgruppen vil være færdig til sommer, hvor den vil komme med anbefalingerne. Det er dog ikke kun de forvoksne teenagere (m/k) som loven vil komme til at gælde for, men for alle bilister. Forskellige forslag Et af regeringens forslag går ud på, at der indføres en ordning, hvor man får kørekortet på prøve, for eksempel i de første to år. Hvis man indenfor de to år kører groft uforsvarligt, vil man få inddraget kortet. Samtidig vil man skulle have flere køretimer, og op til en ny prøve. Uacceptabelt for samfundet Straffene vil også generelt blive skærpede, og det vil blive fulgt op af forskellige informationskampagner, der skal få de unge mænd til at ændre holdning og køre ordentligt. »Vi kan som samfund ikke acceptere det her. Og det må være i alles interesse, at vi får ændret holdningen«, siger trafikminister Jacob Buksti (S).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her