Hårde straffe for narko-smugling

Lyt til artiklen

I en sag om smugleri af kokain og heroin blev en tidligere konstabel og fire mænd mandag af et nævningeting i Østre Landsret idømt en samlet straf på 32 års fængsel. En af de dømte, Tommy Kehler Andersen, fortalte retten, at det var en fyring fra forsvaret, som førte til tiltagende forbrug af narko, en stor gæld og derefter smugleri. Fra speed til heroin Han havde været udstationeret under FN i Balkan-området og i Cypern, men dagen før en planlagt afrejse til Makedonien kom fyresedlen fra forsvaret. Årsagen var, at han på et diskotek var blevet grebet med speed. »Det tog meget hårdt på mig, og jeg røg ud i et misbrug af kokain, har Tommy Kehler Andersen tidligere fortalt. Blev lokket til at smugle Til sidst lod han sig lokke af et tilbud fra en af sine Balkan-venner om at smugle heroin. Ved dommen blev han dømt for bl.a. forsøg på at indsmugle kokain fra Argentina og smugleri fra Montenegro af 807 gram heroin gemt i et anhængertræk til en bil. Straffen blev fastsat til fængsel i syv år. Nævningetinget fandt ingen formildende omstændigheder ved hans handlinger. Hårde straffe De hårdest dømte var den 30-årige Joksim Joksimovic, der blev straffet med ni års fængsel, samt en 28-årig mand, der anbringes på et psykiatrisk hospital, indtil han kan begynde afsoningen af en tilsvarende lang straf. Joksimovic blev fundet skyldig i to forsøg på smugleri af kokain fra Argentina, mens to ud af tre planlagte heroin-togter fra Montenegro blev til virkelighed. To andre dømte havde mindre roller i affæren. Den 32-årige Lasse Romby Christensen blev straffet med tre års fængsel, mens Dragan Jocic Hede skal udvises efter at have afsonet en dom på fire års fængsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her