En 24-årig chauffør fra Fredericia er ved retten i Middelfart blevet idømt en fællesstraf på fængsel i et år og to måneder for underslæb over for sin arbejdsgiver samt for falsk anmeldelse af et påstået landevejsrøveri. Martin Bødskov Hjort modtog dommen, hvori indgår ti måneders fængsel fra en tidligere sag. Den 24-årige, som havde økonomiske problemer, huggede 18.000 kroner fra det cateringfirma, som han var chauffør for, sidst i februar ved Ejby på Vestfyn. Den nu dømte mand og hans 26-årige kammerat, som også er sigtet i sagen, fingerede landevejsrøveriet for at skjule underslæbet. De har begge erkendt sig skyldige. Sagen mod den 26-årige er endnu ikke afgjort. Den behandles særskilt.
Røveri var opdigtet
Lyt til artiklen