Forsvaret har siden 1996 - ved en 'beklagelig fejl' - valgt at bortsprænge de blyhagl, som myndighederne ellers havde indsamlet for at undgå, at de blev spredt ud i naturen. Miljøminister Svend Auken (S) skriver i et svar til Dansk Folkepartis miljøordfører, Svend Aage Faurholdt, at det siden den 1. april 1996 af miljømæssige grunde har været forbudt at bruge blyhaglpatroner til jagt. Ifølge Svend Auken har forsvaret dog tidligere bortsprængt og hermed spredt de 50 kilo bly, militæret ellers havde indsamlet fra jægerne. »Forsvarsministeriet fortalte mig dengang, at dette var en beklagelig fejl«, skriver miljøministeren. »Jeg har fra Forsvarsministeriet fået bekræftet, at forsvaret derfor har indskærpet reglernes overholdelse, hvorefter ikke-suspekt ammunition som f.eks. blyhaglpatroner ikke må bortsprænges på forsvarets øvelsesterræner. Bortsprængning af blyhagl og den heraf følgende spredning af bly er naturligvis ikke i overensstemmelse med regeringens miljøpolitik. Der er som sagt tale om beklagelig fejl«, konstaterer Svend Auken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























