Danmarks indtræden i Schengen er så ømt et spørgsmål i Sønderjylland, at amtet ikke vil markere det officielt, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Åbningen af grænsen er en af de største begivenheder i det sønderjyske område i mange år, men hverken regeringen eller Sønderjyllands Amt vil markere det officielt med et større arrangement. Det ærgrer tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen (V) fra Sønderjyllands Amt. »Jeg synes da, det er kedeligt, at man ikke vil glæde sig offentligt over Schengen-samarbejdet, men helt overlader scenen til Pia Kjærsgaard«, siger Kresten Philipsen. Socialdemokraten Karsten Meyer Olesen, der sidder i amtsrådet og bestyrelsen for regionssamarbejdet«, siger, at han gerne vil se tiden lidt an, før man fejrer noget. »Jeg vil vente og se, om det lykkes for baglandspartuljen at dæmme op for kriminalitet som narkohandel og illegal indvandring«, siger Karsten Meyer Olesen. Åbningen af grænsen bliver markeret af Dansk Folkeparti med musik og indkøb af den gamle grænsestation i Sæd, hvor partiet vil åbne en mindeudstilling over grænsehistorien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























