Mand forbrændt ved brand i fabrikshal

Lyt til artiklen

En voldsom brand i en fabrikshal i Helsingør i dag, at en ca. 64-årig mand blev forbrændt på store dele af kroppen. Manden stod og arbejdede i en fabrikshal ved "Øernes Autogenbrug" på H. P. Christensens Vej i et industrikvarter i Helsingør, da der af ukendte årsager udbrød brand i en bil, som han arbejdede ved. »Vi ved ikke, hvad der er sket, men bilen stod på en gaffeltruck, og pludselig udbrød der brand. Manden fik kørt trucken med den brændende bil uden for hallen, men da var det allerede for sent, og ilden havde fat inde i hallen«, siger Ole Lemvard, vagthavende hos Helsingør Politi til Ritzau. I fabrikshallen, der udbrændte, stod flere skærebrændere og omkring 15 gasflasker. Til alt held for den ældre mand, fik han sig reddet ud, inden flaskerne begyndte at eksplodere. Fabrikshallen ligger i et industrikvarter, og ud over den ca. 64-årige mand kom ingen til skade ved branden og de efterfølgende eksplosioner. Den sårede mand blev først kørt til Helsingør Sygehus og senere overført til Rigshospitalet med første- og tredjegradsforbrændinger på begge ben, arme og hænder og bagdel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her