SF's formand, Holger K. Nielsen, brugte andendagen af partiets landsmøde til at slå fast, at SF skal forholde sig til problemerne i et multikulturelt samfund. »Alt andet vil være meget, meget uklogt«, sagde Holger K. Nielsen fra talerstolen i Fredericia Idrætscenter. Det skete efter, at flere delegerede både i går og i dag havde kritiseret formanden for at fokusere for meget på problemerne ved integrationen af flygtninge og indvandrere. Holger K. Nielsen understregede, at selv om SF utvetydigt skal bekæmpe enhver form for racisme og diskrimination, så skal der dog være plads til "nuancer" i debatten. »Der er enighed om, at vi skal bekæmpe svinehunden, når den stikker hovedet frem. Uenigheden drejer sig om, hvor meget vi skal diskutere og fremhæve problemerne«, sagde han. »Der er problemer - og det ville være mærkeligt, hvis der ikke opstod problemer, når forskellige kulturer mødes. Så kan vi ikke bare negligere problemerne og sige, at de mennesker ikke har forstået noget. Ifølge SF's formand er løsningen på problemerne at forbedre velfærdssamfundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























