Danske tæv til thaikvinder

Lyt til artiklen

Politiken mandag: Kvinder med udenlandsk baggrund fylder mere end hver tredje plads på landets 34 krisecentre for voldsramte kvinder. Men kun omkring hver fjerde af voldsmændene bag kvinderne har en udenlandsk nationalitet. Det kan læses ud af den første danske kortlægning af de mænd, der med fysisk og psykisk vold jager deres koner og kærester hjemmefra. Der er altså også en del danske mænd, hvis hårdtslående argumenter er skyld i, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er så påfaldende overrepræsenterede på de danske krisecentre. Både den nuværende ligestillingsminister, Lotte Bundsgaard (S), og hendes forgænger, Jytte Andersen (S), har ellers brugt det høje tal for udenlandske kvinder på krisecentrene som argument for, at »nu skal de etniske minoriteter i Danmark lære om ligestilling«. »Men der er ingen tvivl om, at en del af de kvinder med anden etnisk baggrund, der havner på krisecentrene, er kommet til Danmark, fordi de har giftet sig med danske statsborgere, født i Danmark«, siger Hanne Behrens, forsker på Formidlingscentret for Socialt Arbejde i Esbjerg og en af forfatterne til undersøgelsen. 'Købekvinder' i fare »Nogle af dem, der sidder på krisecentrene, er det, man med et grimt ord kan kalde 'købekvinder' - kvinder fra blandt andet Østeuropa og Thailand, der er kommet hertil af armod i håb om at skaffe sig en bedre tilværelse«, siger Hanne Behrens. Ligestillingsministeren erkender, at vold mod kvinder af udenlandsk herkomst ikke altid er et internt anliggende i indvandrer- og flygtningekredse. »Men 25 procent voldelige mænd med udenlandsk statsborgerskab er stadig en overrepræsentation«, siger Lotte Bundsgaard. »Jeg mener ikke, at bare fordi mænd har en anden etnisk baggrund, så er de automatisk enormt voldelige. Men der er et ligestillingsproblem blandt nogle af de etniske minoriteter, og det skal vi tage fat på«. Lotte Bundsgaard oplyser, at hun i samarbejde med indenrigsminister Karen Jespersen (S) har arrangeret en række møder rundt om i landet, hvor de skal diskutere ligestilling med en række indvandrergrupper. Kortlægning af mænd Hanne Behrens fra Formidlingscentret understreger, at kortlægningen af de voldelige mænd og af klientellet på krisecentrene ikke giver et fuldstændigt billede af partnervolden i det danske samfund, fordi undersøgelserne netop kun omfatter den gruppe, der kommer i kontakt med centrene. »Når de etniske kvinder er så kraftigt overrepræsenteret på krisecentrene, kan det hænge sammen med, at danske kvinder oftere har et netværk, hvor de kan søge hjælp, og måske også bedre økonomiske vilkår for at klare sig på anden måde«, siger hun. »En anden del af forklaringen kan være, at de udenlandske kvinder gennem deres ophold i Danmark har fundet ud af, at de har nogle rettigheder, og at de ikke behøver at blive i et ægteskab, der er baseret på vold. Det kan altså i virkeligheden være et tegn på, at de er blevet godt integreret«, siger Hanne Behrens.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her