Strid om pasning af børn

Politiken mandag: Forældre, der har prøvet at forlade deres grædende barn i en daginstitution, kender følelsen: Er det her overhovedet rigtigt? Hvorfor går jeg? Hvordan i alverden er det, vi har indrettet vores liv? Senest har den dårlige samvittighed fået ben at gå på med seminarielærer og børnepsykolog Ole Schouenborgs debatbog, 'Velfærdsyngel': Det er ikke det 0-2-årige barn, der har behov for børnepasning, men arbejdsmarkedet, lyder konklusionen. Barnet oplever et svigt, når mor og far går, og det får betydning for barnets følelsesliv. Men gråden tager da af på et tidspunkt - hvilket er vældig praktisk, for så kan forældre og resten af samfundet bilde sig ind, at alle er glade. Nogenlunde sådan og i opstrammet form lyder Ole Schouenborgs hvasse kritik af den måde, vi har indrettet livet på for en hel generation. Og selv om kritikken imod ham for uvidenskabeligt og tendentiøst arbejde har været hård, har psykologen uventet fået hjælp vestfra: Støtter bange anelser Den største amerikanske undersøgelse hidtil om emnet er netop blevet offentliggjort. Undersøgelsen understøtter danskerens bange anelser om effekten af et barneliv i vuggestuer og børnehaver. Under ledelse af den britiske forsker Jay Belsky har et forskningsteam på National Institute of Child Health and Human Development fulgt 1.300 børn for at se deres reaktioner på at blive passet af andre end deres forældre. Resultatet af undersøgelsen har ryddet spalteplads på de amerikanske avisforsider: Børn, der passes uden for hjemmet i over 30 timer om ugen, er som 4-,5-6-årige mere bossede og aggressive, ryger lettere i slagsmål og kræver mere opmærksomhed end børn, der kun passes uden for hjemmet under 10 timer om ugen. Det gælder både piger og drenge, og det gælder, uanset om børnene har været passet af dagplejemødre, institutionspersonale eller venner og familie. Der er ikke tale om, at børnene udvikler sig til småpsykopater eller potentielle revolvergangstere, men mens kun 6 procent af de børn, der er i mest kontakt med forældrene, udviser en problematisk adfærd, gælder det næsten 17 procent af de børn, der passes ude mere end 30 timer om ugen. Passes over 30 timer Danske børn passes til sammenligning i gennemsnit 30,8 timer om ugen ude. De amerikanske forskere kan dog ikke se, om det er daginstitutionerne, der præger børnene, eller om det 'bare' er de børn, hvis familier har mest brug for pasning, der er mest voldsomme. Forskningslederen, Jay Belsky, mener under alle omstændigheder, at pasningsordninger kan skabe udviklingsproblemer. Forskere i hans eget team har imidlertid ifølge Washington Post advaret imod at drage forhastede slutninger. Herhjemme understreger en af de psykologer, der har fulgt debatten tættest, at der ikke er grund til at betvivle tal fra en 'seriøs forsker som Jay Belsky'. »Spørgsmålet er bare, om hans tal kan overføres til danske forhold. Vores undersøgelser tyder på, at børnene har det godt i pasningsordningerne, forudsat - og det er afgørende - at deres forældre trives med løsningen«, siger udviklingspsykolog Dion Sommer, Aarhus Universitet. Sammen med Socialforskningsinstituttet er Dion Sommer involveret i den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske børns opvækst. Adfærd registreret Forældrene til over 5.000 danske børn mellem fem måneder og 3,5 år er blevet udspurgt, og børnenes temperament og adfærd er blevet registreret: Er de uopmærksomme, rastløse og så videre. Et tidligt dyk i det store talmateriale viser, at det ikke er til at skelne adfærden mellem børn med fast forankring på hjemligt køkkengulv og børn, der udstationeres flere timer dagligt i en institution. »Vi har fulgt over 5.000 børn, og vi kan ikke se forskel«, siger Dion Sommer: »Der er simpelthen ikke belæg for Ole Schouenborgs påstande om, at børnene ikke trives, og langt de fleste undersøgelser peger da også i retning af, at hvis forældrene er glade for deres valg, så trives børnene. Men jeg erkender gerne, at der også er undersøgelser som Belskys, der peger den anden vej, og jeg skal være den første til at melde ud, hvis billedet skulle ændre sig«, understreger Dion Sommer, der kan enes med Ole Schouenborg om én ting: Der er brug for en diskussion af de valgmuligheder, danske forældre har. »Det er på høje tid at diskutere den svingende kvalitet af danske daginstitutioner. Vi slipper aldrig af med dem, og når børnene nu engang er der, skulle vi se at få sikret kvaliteten af de arme, der tager imod børnene«, understreger Dion Sommer.