Københavns Politi anholdt i eftermiddag tre mænd, der mistænkes for at have medvirket til drabet på ex-Bandidos-præsidenten Claus Bork Hansen i Vanløse den 21. marts. Det oplyser drabschef Kurt Jensen fra Københavns Politi til Ritzau. De to af mændene - et 30-årigt, fuldgyldigt medlem af Bandidos og en 28-årig såkaldt 'prospect' - sigtes for medvirken til drabet samt drabsforsøg i en hidtil hemmeligholdt sag fra februar i år. Også her var der ifølge Kurt Jensen tale om et tidligere Bandidos-medlem, der var kommet i unåde. Den tredje anholdte er en mand på 32 år, der også er fuldgyldigt medlem af Bandidos. Han sigtes for anstiftelse til drab.
Nye anholdelser i sag om rockerdrab
Lyt til artiklen