Skib får lov at sejle videre

Lyt til artiklen

Skibsinspektørerne fra Søfartsstyrelsen gav i nat det cambodjanske skib "Bella" lov til at sejle videre, og det ventes, at skibet fortsætter sin afbrudte sejlads her til morgen, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK). Den 182 meter lange og 22 meter brede bulk-carrier kastede sidst på eftermiddagen onsdag anker tre sømil nord for Sejerø efter en dag, hvor fartøjet først var ved at vædre Storebæltsbroen og siden gik på grund mellem Sejerø og Samsø. I aftes var tre skibsinspektører fra miljøskibet "Marie Miljø" om bord på "Bella" for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring skibets sejlads gennem Storebælt og op mod Kattegat. Samtidig gennemgik de alle fartøjets papirer omkring besætningen samt ejer- og forsikringsforhold. »Skibsinspektørerne har afsluttet deres undersøgelser og givet skibet lov til at sejle videre. Nu skal de så lave en rapport, men de har tydeligvis ikke fundet graverende problemer på skibet, siden det får lov af sejle videre«, siger den vagthavende officer hos SOK til Ritzau. Det cambodjanske skib var på vej fra Estland til Brasilien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her