Frygten for at blive misbrugt ved pengeindsamlinger har fået Frelsens Hær i Danmark til at tage et usædvanligt skridt. Trossamfundet har bedt en advokat undersøge mulighederne for at skride ind over for en lille gruppe jyske udbrydere, som under navnet Frelsens Hjælp forsøger at samle penge ind. Gruppen består af fire personer, der er i familie med hinanden. Iført uniformer, der ligner Frelsens Hærs traditionelle uniformer til forveksling, spiller og synger de i bl.a. Herning for at samle penge ind. »Vi er blevet opmærksomme på sagen, fordi vi har fået en række henvendelser fra Herning-området. Derfor er vi nødt til at reagere, men selv om vi har sat en advokat på sagen, er det ikke sikkert, vi vil lægge sag an. Nu må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Vi er til for at hjælpe mennesker og ikke for at skade dem«, siger han. Frelsens Hærs menighed i Silkeborg har aldrig haft en leder, og Lars Lydholm afviser på det kraftigste udbrydergruppens påstande om, at penge fra indsamlinger går til løn, fri bil og flyrejser. »Det er direkte usandt. Frelsens Hær har den regel, at indsamling af penge til f.eks. julehjælp skal bruges lokalt. De kan ikke bruges til andre ting eller til at hjælpe andre menigheder i landet. Så enkelt er det«, siger han. Frelsens Hær har 35 menigheder, 1154 soldater og 16 sociale institutioner rundt om i landet. I 1999 fik over 159.000 personer i Danmark hjælp fra Frelsens Hær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























