De danske bilister kører især for hurtigt i byerne. Det viser den landsdækkende hastighedskontrol, som Rigspolitiets færdselsafdeling har gennemført i denne uge. Godt tre ud af fire bilister, som politiet i denne omgang har taget for at have trykket speederen for meget i bund, har nemlig kørt for hurtigt i byerne: I alt blev 2512 bilister taget for at overskride fartgrænsen i byerne, mens 813 blev taget ude på landevejene. Politiet målte blandt andet en person, der i et tættere bebygget område kørte 120 kilometer i timen mod den tilladte grænse på 50 kilometer i timen. På en landevej blev en bilist taget i et køre 167 kilometer i timen, hvor grænsen ellers ligger på 80.
Bilister kører for hurtigt i byerne
Lyt til artiklen