Busselskaber hæver prisen

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: En stribe jyske busselskaber er nu så hårdt pressede af stigende oliepriser, at de må skære tusindvis af køretimer ud af køreplanerne og hæve priserne for anden gang i år. Nedskæringerne kommer paradoksalt nok i en tid, hvor de stigende benzinpriser ellers får flere og flere bilister til at stille bilen og vælge den kollektive trafik. Mest presset er de regionale busselskaber i Nordjylland, Ribe, Ringkjøbing og Sønderjyllands Amter. Her hæver man enten taksterne i løbet af sommeren eller skærer i køreplanerne, specielt i weekender og på helligdage. Nogle steder gør man begge dele. I resten af landet holder busselskaberne stort set skindet på næsen. Udgifterne til de stigende oliepriser opvejes i busselskaberne på Fyn og på Sjælland af indtægterne fra de lidt flere passagerer. Ministeren holder øje Trafikminister Jacob Buksti (S) siger, at han følger situationen nøje, men at han ikke har aktuelle planer om at gribe ind. Enhedslistens trafikordfører, Søren Kolstrup, mener, at kommuner og amter udsulter busselskaberne og forpasser chancen for at få bilisterne til at køre kollektivt. Partiet vil omlægge den offentlige støtte til kollektiv trafik. »Man skal præmiere dem, der vil lave gode busselskaber. Derfor skal strukturen laves om, så man regionalt kun får statsstøtte, hvis man fastholder et rimeligt niveau for den kommunale og amtslige støtte. Og man skal have ekstra, statsstøtte hvis man selv kommer med ekstra midler«, siger Søren Kolstrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her