For anden gang i år har de 30 ansatte på Spaniens ambassade i Danmark med virkning fra tirsdag besluttet at gå i strejke i protest mod, hvad de betegner som en drastisk forringelse af deres lønforhold. Deres kolleger på ambassaden i Oslo nedlagde arbejdet mandag, hvilket faldt sammen med den spanske premierminister José María Aznars besøg i Norge. I februar var ambassaden og dens afdelinger for bl.a. handelsvirksomhed og turisme lukket i 10 dage. Arbejdsnedsættelsen skyldtes en ny aftale mellem regeringerne i Spanien samt henholdsvis Danmark og Norge, hvorefter de ansatte skulle betale skat i det land, de arbejder i, og ikke som tidligere i deres hjemland. Det betød ifølge de ansatte, at de mistede omkring en tredjedel af deres købekraft. Af en pressemeddelelse fra de ansatte på ambassaden i København fremgår det, at problemerne ikke er blevet løst i de mellemliggende godt tre måneder. Medarbejderne stiller krav om, at deres løn sidestilles med lønningerne på det danske arbejdsmarked, men har altså ikke fået disse krav opfyldt. Hverken i København eller andre steder er de ansatte på Spaniens ambassader dækket af en overenskomst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























