Bestyrelsen i Kommunernes Landsforening (KL) besluttede i formiddag at sige ja til en aftale med regeringen om næste års kommunale økonomi. En tilfreds KL-formand, Anker Boye, konstaterede efter mødet, at alle kommunernes krav til økonomiaftalen var blevet imødekommet. »Vi kan kun sige, at vi er godt tilfreds med den her aftale, som betyder 1,8 mia. kr. ekstra ned i kommunekasserne. Vi har fået, hvad vi har behov for«, sagde Anker Boye. Aftalen indebærer ifølge Anker Boye bl.a., at der nu kan blive bygget »alle de boliger, der er brug for«, og at der er blevet lidt ekstra til de særligt hårdt trængte kommuner. Der er penge til at bygge nye skoler samt til at renovere og modernisere de nedslidte folkeskoler, der står over for et boom i elevtallet de kommende år. Samtidig indebærer aftalen, at der kan komme gang i byggeriet af lejeboliger, der har været meget begrænset i en lang årrække, så behovet for udlejningsboliger er blevet meget stort. Den nye økonomiaftale for det kommende år er den fjerde og sidste inden for den fireårige kontrakt om en stram økonomisk udvikling i kommunerne, der har lagt rammerne de seneste år. Og med Anker Boyes ord har de snævre økonomiske udfoldelsesmuligheder også medført, at der nu er brug for et løft. »Regeringen har med den her aftale vist sin vilje til at gøre noget«, sagde Anker Boye, som i øvrigt glæder sig over, at både amter og kommuner er blevet tilgodeset i år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.