Modstandsdygtige bakterier livsfarlige

Lyt til artiklen

Risikoen for at dø af en salmonella-infektion femdobles, hvis man angribes af bakterier, der er multiresistente - altså modstandsdygtige overfor flere slags antibiotika. Det viser en undersøgelse udført af læger på Statens Serum Institut, som dermed for første gang sætter tal på, hvor farlige de modstandsdygtige bakterier er for mennesker, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Undersøgelsen, der er en gennemgang af 2000 tilfælde af salmonella-smittede mennesker, offentliggøres i løbet af sommeren. Men konklusionen gør det allerede nu klart, at den stigende brug af visse medicintyper i landbruget kan få uventet alvorlige konsekvenser for forbrugerne. Det er særligt den stigende brug af antibiotika-typen tetracykliner i svinebesætninger, der bekymrer lægerne. Brugen af denne medicin medfører stor risiko for at fremme væksten af de modstandsdygtige salmonellabakterier. Problemet er, at ikke alle bakterierne dør, når grisene får medicin. De bakterier, der overlever, bliver modstandsdygtige overfor antibiotika. Bakterierne udvikler i disse år resistens langt hurtigere, end lægemiddelindustrien kan udvikle nye medicintyper, oplyser afdelingslæge Kåre Mølbak, Statens Serum Institut. Den salmonellatype, der florerer lige for tiden, er IKKE resistent overfor antibiotika.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her