Regering styrker indsats mod bortførsler

Regeringen beder et udvalg af embedsmænd se på, hvordan man kan styrke indsatsen mod bortførelser af danske børn til udlandet. En halv snes børn bortføres årligt, men det ser ud til at blive lidt flere i år. Danske diplomater kan ikke hente børn hjem fra lande, hvor bortførelsen ikke er strafbar, fordi faderen har forældremyndigheden. Det oplyste udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) torsdag efter et samråd i Folketingets udenrigsudvalg om bortførelser af danske børn. Han lovede, at regeringen nedsætter et udvalg med embedsmænd fra Justits-, Social- og Udenrigsministerierne samt Civilretsdirektoratet for at samle ekspertisen i centraladministrationen. »Vi synes ikke, at vi i Udenrigsministeriet altid har den fornødne ekspertise i disse sager. Derfor skal vi se, om vi kan få en mere effektiv sagsbehandling ved at samle det. Vi skal bare gøre os klart, at statsadministrationen ikke stiller op med advokat-bistand både herhjemme og i det land, hvor bortførelsen er sket til. Det må de pågældende selv klare. Så er der nogle støtteregler på det sociale område, hvis man ikke har økonomi til det selv«, sagde Mogens Lykketoft. Udenrigsministeriet har hidtil hjulpet forældre med hjælp fra lokale advokater eller ved at forhandle med bortføreren. Danske diplomater samler oplysninger og giver praktisk hjælp til forældre, som forsøger at få udleveret bortførte børn. Problemet er, at Udenrigsministeriet ikke altid orienteres, når et barn bortføres, forklarede han. »Der er givetvis nogle børnebortførelses-sager, som vi end ikke er orienteret om i Udenrigsministeriet«, sagde Mogens Lykketoft. Regeringen vil samle indsatsen, som er spredt på flere ministerier. Justitsministeriet tager sig f.eks. af sager i de europæiske lande, USA og Canada, som har undertegnet Haager-konventionen. Det er normalt mindre komplicerede sager end bortførelser til lande, hvor bortførelser af børn ikke er en forbrydelse, understregede udenrigsministeren.