Selv om den netop offentliggjorte optælling af kirkegængere i Roskilde Stift i 2001 delvist afliver myten om de tomme folkekirker, så erkender biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt, at folkekirken står med et stort generelt uløst problem, der handler om det sociale fællesskab i kirken. »Det er rigtigt, at det godt kan føles lidt koldt at gå til gudstjeneste i en dansk folkekirke, fordi man ikke kender hinanden, og det bliver vi nødt til at forsøge at gøre noget ved, men det er ikke en nem opgave. Det er et stort problem, hvordan man kan forene det kirkelige og det sociale fællesskab«, siger Jan Linhardt. »En af måderne at gøre det på kunne være at arrangere aktiviteter, studiekredse og lignende ting i sognegårdene for at etablere det fællesskab, der er nødvendigt for, at mange mennesker og ikke mindst de unge har lyst til at komme i kirkerne«, siger Jan Lindhardt. I de optalte 273 sogne i Roskilde Stift var der sammenlagt 560.000 kirkegængere til højmesse om søndagen. Da der er ca. 590.000 indbyggere i Roskilde Stift, går hver borger i gennemsnit til gudstjeneste mindre end en gang om året.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























