Folketingets retsudvalg besluttede på sit møde mandag - i samarbejde med forskningsudvalget - at afholde en høring om overvågning af borgerne - herunder Echelon. Et fælles udvalg skal nu finde frem til dagsordenen for høringen, som forventes afholdt i slutningen af september. »Det er på plads, at vi nu får undersøgt denne sag til bunds. Der er jo nogen, som taler om, at vi nærmer os skrækscenariet fra Orwells overvågningssamfund«, siger Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup. Spionerklæring Enhedslistens Keld Albrechtsen håber, at regeringen vil anbefale, at EU-landene tager sagen op i EUs Ministerråd, når EU-parlamentet til september fremlægger sin endelige rapport. Den ventes bl.a. at anbefale en erklæring om, at EU-landene skal afstå fra at spionere mod hverandre, sagde han. Danmark bør til efteråret foreslå det belgiske EU-formandskab at sætte Echelon på dagsordenen for EUs justitsministre. Hvis EU-landene forpligter sig til ikke at spionere mod hverandre, kan de nationale parlamentarikere bedre kontrollere Echelon eller anden elektronisk aflytning. Desuden vil det lægge et stort pres på den britiske regering, mente Keld Albrechtsen. »Jeg er stensikker på, at det vil give en kolossal debat i England, hvis en eller flere regeringer i EUs Ministerråd fremlægger et udkast til en fælles erklæring«, sagde han. Enhedslisten ønsker, at alle partier bliver repræsenteret i Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne. Det vil øge befolkningens tiltro til, at kontrollen fungerer, så danske lyttestationer f.eks. ikke anvendes til ulovlig elektronisk overvågning, understregede han. Regeringen kan ikke blot henvise borgere og virksomheder til at kryptere elektronisk kommunikation. USA og Storbritannien bruger enorme ressourcer på elektronisk efterretning i penge og mandskab. Derfor kan de let knække kryptering, mente Keld Albrechtsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























