Otte procent af de mennesker, der rammes af piskesmæld (whiplash) ved en trafikulykke, er ikke i arbejde eller har genoptaget et normalt aktivitetsniveau et år efter ulykken. Samtidig er det svært at forudsige noget om risikoen for langvarige invaliderende skader ud fra faktorer som personens køn, vægt og alder samt bilens fart. Piskesmæld-skader i nakken opstår hos personer i biler, der påkøres bagfra. Konklusionerne fremgår af en undersøgelse foretaget blandt 141 piske-smælds-ramte ved Århus Kommunehospital, og undersøgelsen blev mandag offentliggjort i det ansete amerikanske lægetidsskrift 'Neurology'. Det er cand.med. Helge Kasch, der sammen med overlæge Flemming W. Bach og professor Troels Staehlin Jensen har gennemført undersøgelsen. En test blandt de ulykkesramte viser, at lægerne med 94 procents sikkerhed kan forudsige risikoen for langvarige skader. Undersøgelsen viser, at personer, der lige efter ulykken har stærke smerter, lav grad af bevægelighed i nakken samt andre symptomer som svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser, har større risiko for at være invalideret et år efter ulykken. Helge Kasch siger, at de personer, der har den største risiko for at få længerevarende invaliderende skader, nu er identificerede. Herefter skal der forskes i bedre behandlingsformer. »Men desvære er der ikke nogen 'gylden standard' for hvad, der er den rette behandling«, siger han. Personer, der anlægger erstatning indenfor en måned efter ulykken har ikke hverken større eller mindre risiko for at have skader et år efter ulykken end de personer, der ikke krævede erstatning, fremgår det af undersøgelsen. Undersøgelsen omfattede også en kontrogruppe på 40 personer med akutte ankelskader. »Patienterne i kontrolgruppen begyndte at fortælle om whiplash-lignende symptomer som hovedpine, nakkesmerter, smerter i skulder, arm og lænd, efter at vi havde spurgt dem adskillige gange, om de havde oplevet nogle af disse symptomer«, siger Helge Kasch. Trods intensiv forskning har man hidtil ikke kunnet påvise specifikke, patologiske (sygdommes påvirkning af organismen) ændringer, der kan forklare forekomsten af whiplash-syndromet - altså vedvarende symptomer på piskesmæld. »Det antyder, at der kan være tale om en stress-relateret tilstand«, siger Helge Kasch. Med det formål at finde frem til den bedste behandling af piskesmælds-ramte gennemføres nu en stor undersøgelse ledet af Smerteforskningscentret i samarbejde med Rygcentret ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen laves i Århus, Viborg og Fyns amter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























