Ny formand for Pressenævnet udpeget

Lyt til artiklen

Det bliver højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, der fra den 1. juli skal sørge for at holde pressen på den rigtige side af stregen som ny formand for Pressenævnet efter højesteretsdommer Per Sørensen. Dermed kan Jørgen Nørgaard føje endnu en bibeskæftigelse til sit i forvejen ganske omfattende engagement som formand og bestyrelsesmedlem i en række i fonde, selskaber og stiftelser. Ifølge en opgørelse fra 2000 over højesteretsdommernes bijob er Jørgen Nørgaard den dommer, der har flest bestyrelsesposter i erhvervslivet med seks i alt. Jørgen Nørgaard er blandt andet administrerende direktør i Den Suhrske Stiftelse, bestyrelsesmedlem i Sorø Akademi og i Jurist- og Økonomforbundets Forlagsfond. Desuden er Jørgen Nørgaard formand for Forsikringsrådet, medlem af formandskabet for Ankenævnet for Forsikring og redaktør af Karnovs lovsamling. I gennemsnit tjente hver højesteretsdommer sidste år 626.000 kroner på deres bijob ved siden af deres faste løn på 778.000 kroner - i alt godt 1,4 millioner kroner om året eksklusive pension. Samtlige 18 højesteretsdommere udfører bijob, og det har i de senere år medført kritik fra en række juraprofessorer og senest fra rigsrevisor Henrik Otbo, der i Ekstra Bladet for tre måneder siden slog fast, at højesteretsdommere slet ikke bør have bijob, fordi det skader retssikkerheden og Højesterets omdømme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her