Flere asylsøgere end ventet

Lyt til artiklen

Indenrigsminister Karen Jespersen (S) skal i år bruge godt en kvart milliard kr. mere på indkvartering af asylansøgere end forudset. Hun har søgt Folketingets finansudvalg om lov til at bruge ekstra 269 mio. kr. Hermed kommer de samlede indkvarteringsudgifter i år op på næsten 1,3 mia. kr. Ekstraregningen skyldes dels, at der for tiden ankommer flere asylansøgere til Danmark end forudset sidste efterår, da budgettet blev lagt, dels at asylansøgerne typisk bliver længere i asylcentrene end forudset. Rigspolitiet regner med, at i alt 10.000 personer vil være ankommet til Danmark som asylansøgere ved årets udgang - det er 1600 flere end oprindeligt skønnet. Ifølge Udlændingestyrelsen er der ikke nogen speciel nationalitet, der pludselig strømmer til Danmark i større tal end før. Det er som længe hovedsageligt irakere, somaliere, afghanere og eksjugoslavere, der er flest af. Udlændingestyrelsen har heller ingen forklaring på, at tilstrømningen generelt pludseligt er vokset. Men sådanne udsving har der altid været. På grund af en aktuelt stor sagspukkel går der ofte lang tid, før sagsbehandlingen overhovedet kommer i gang. Og så er der mange flygtninge fra Kosova, som ikke er rejst hjem som ventet, men som nu søger om asyl. Indenrigsministeren søger også finansudvalget om lov til at bruge andre 34,6 mio. kr. på at nedbringe den store sagspukkel. Heraf skal 25 mio. kr. bruges til nye lokaler. Initiativet skal få ekspederet ekstra 300 asylsager i år, så sagsbehandlerne får luft til hurtigere at kaste sig over de nye ansøgninger. Der går i dag typisk 190 dage, før Udlændingestyrelsen har afgjort en asylsag. Indenrigsministeren stiler efter, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til næste år bliver på 140 dage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her