Nye regler for embedsmænds rådgivning

Grænserne trækkes nu skarpere op for, hvad embedsmænd kan hjælpe deres ministre med at bage af politiske rævekager. Det vurderer både SFs gruppeformand, Aage Frandsen, og den konservative løsgænger, Frank Dahlgaard, efter at justitsminister Frank Jensen (S) har præciseret reglerne for embedsmændenes politiske rådgivning og penneføring i pjecer, forhandlingspapirer og andre udspil. Justitsministerens redegørelse til Folketinget herom er affødt af det seneste års kritik af regeringens brug af embedsmændene, f.eks. til at lave folkeafstemningspjecer om euroens velsignelser eller til at lave sønderlemmende regnestykker over politiske udspil fra oppositionen. Redegørelsen - der er lavet af regeringens topjurister i Justitsministeriets lovkontor - levner stadig luft for ministrene til at trække på politisk rådgivning fra embedsmændene og til at få lavet udspil, der passer mere i regeringens kram end i oppositionens. Men Frandsen og Dahlgaard hæfter sig over for Ritzau ved, at Justitsministeriet også præciserer, at embedsmændene skal være sanddru, fagligt hæderlige og partipolitisk uvildige i deres rådgivning og arbejde. »Noget af det, der er forekommet, vil vi ikke se igen. Der vil fremover være stor opmærksomhed om, hvor grænsen går«, siger SFs gruppeformand på den baggrund. Han afskriver således muligheden for, at regering igen sætter embedsmændene til at lave valgkampmateriale under en folkeafstemning i stil med regeringens udskældte euro-pjece fra sidste efterår. Pjecen, 'Hvad er den store forskel..', som var prydet af den folkekære forfatter Lise Nørgaards kontrafej, blev kritiseret af både EU-skeptikere, forvaltningseksperter og Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, for at være ensidig propaganda for ja-siden. Frandsen regner heller ikke med, at et regeringsparti igen sætter embedsmændene til at lave regnestykker over et partipolitisk udspil såsom de radikales skatteforslag, der i foråret også kom i vælten under den standende debat om misbrug af embedsværket. Frank Dahlgaard er særlig glad for en passus i redegørelsen om, at embedsmændene for det første ikke må viderebringe urigtige oplysninger - men så sandelig heller ikke »oplysninger som ikke kan anses for urigtige, men som i den givne sammenhæng må anses for vildledende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsentlige oplysninger«. Dét krav, mener Dahlgaard, at regeringen forsyndede sig imod med europjecen, fordi den kun oplyste om euroens velsignelser, men ikke om bagsiden af medaljen, nemlig at Danmark ville fraskrive sig en del national handlefrihed i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Den konservative løsgænger beklager dog, at redegørelsen legitimerer, hvad han betragter som et årelangt skred mod mere politisk rådgivning fra embedsmændenes side. Således står der bl.a. i redegørelsen, at embedsmændene godt må hjælpe ministrene til at få styr på, hvordan de slipper politisk bedst fra at præsentere regeringens udspil over for oppositionen og vælgerne. Også Justitsministeriet erkender, at der er sket et skred i retning af øget politisk embedsmandsrådgivning. Det skyldes, at samfundsudviklingen stiller skrappere krav til ministrene, og at pressen og medierne kræver hurtigere udmeldinger, når et nyt politisk emne bliver varmt, står der i redegørelsen. Justitsministeriet fastslår, at embedsmændene helt skal holde sig fra politisk rådgivning, når en regering har udskrevet folketingsvalg, og der går ren partipolitik i debatten. Men ved folkeafstemninger må embedsmændene i princippet godt skrive aviskronikker og informationsmateriale for deres ministre, fastholder juristerne. Da agerer ministrene nemlig som regeringsmedlemmer ligesom i det daglige lovarbejde, og ikke som partisoldater, lyder argumentet. På den anden side - indskærper Justitsministeriet - skal ministre og embedsmænd omgåes hinanden med varsomhed i de sidste dage inden selve folkeafstemningen, fordi valgkampen da bliver mere partipolitisk og kommer til at ligne et folketingsvalg. Justitsministeriets redegørelse konstaterer også, at det i mange situationer er svært at skelne, hvilken kasket ministeren har på - forvaltningschefens eller partisoldatens. - I disse situationer må der udvises særlig agtpågivenhed. Regeringen vil være meget opmærksom herpå, slutter redegørelsen, som Frank Jensen har skrevet under på.