I alt 14 mennesker blev i eftermiddag kørt til sygehusene i Kolding og Vejle efter et større trafikuheld på motorvej E 45 i nordgående retning ved Kolding. Det var nødvendigt at indlægge fire af dem, heraf to børn, oplyser politiet. Miseren begyndte, da nogle biler standsede op, efter at en bilist havde tabt en cykel på vejbanen. Det skabte en længere kø, men det lagde en mand i en svensk indregistreret Volvo overhovedet ikke mærke til. Med høj fart ramte han fire andre biler, oplyser politiet i Kolding. Blandt de hårdest tilskadekomne var to børn. Det ene barn på fem år brækkede begge ben. Sammenstødet og oprydningsarbejdet medførte lange køer på motorvejen.
14 på sygehuset efter trafikulykke
Lyt til artiklen