Lærerseminarierne landet over har fået tilsammen 539 færre ansøgere til lærerstudiet i år end året før. Det er et fald på 5,3 pct. Til gengæld er der en stigning i ansøgere, der har sat lærerstudiet som førsteprioritet, og det får Lærerseminariernes Rektorforsamling til at tale om stabilitet i stedet for en forventet nedgang. I alt var der 9538 ansøgere og ud af dem har 4815 lærerstudiet som førsteprioritet - det er flere end der sammenlagt er plads til på landets 4234 studiepladser. Af opgørelsen fremgår det, at seminarierne udenfor universitetsbyerne kan melde om en stigende søgning. Noget tyder på, at de er kommet i kontakt med nye grupper af ansøgere gennem særlige studietilbud. Studiepladserne besættes 60 pct. af kvote to ansøgere, mens resten går til kvote et ansøgere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























