Mangelfuld opfyldelse af sikkerhedskravene for legetøj, får nu supermarkedskæden Fakta til at fjerne og tilbagekalde en filtkanin, der har vist sig at være farlig for små børn. Filtkaninen blev annonceret i Faktas tilbudsavis op til påske. Den er mærket CE-Kaemingk b.v Aalten/Holland, måler 19 cm og er solgt i farverne grå/hvid. Det er en test foretaget af Forbrugerstyrelsen, som har afsløret, at der under leg er mulighed for, at kaninens syninger åbner sig, med risiko for at små børn putter fyldet i munden. Endvidere er der risiko for fremkomst af spids kobbertråd. Produktet er omgående blevet fjernet fra Fakta-butikkerne, og supermarkedskæden tilbyder kunder at aflevere kaninen og få refunderet købsprisen på 20 kroner.
Fakta tilbagekalder farlig filtkanin
Lyt til artiklen