For anden nat i træk blev en ung kvinde forsøgt voldtaget tæt ved Avedøre Station syd for København. Politiet mistænker den samme mand, der voldtog en 19-årig kvinde natten til mandag, for at stå bag forsøget natten efter. En 21-årig kvinde stod ved midnatstid mandag af S-toget fra København på Avedøre Station. På vej mod boligbebyggelsen Egevolden, hvor hun boede, krydsede hun Byvej. Og her opdagede hun, at en mand fulgte efter hende. Han løb hen til hende, løftede hende op bagfra, mens han holdt hende om livet og munden, og bar hende over mod nogle garager. Kvinden fik dog mulighed for at skrige og råbe, og det fik en hvid personbil med unge mænd til at vende om på vejen for at komme hende til undsætning. Men inden de nåede frem, stak gerningsmanden af, og kvinden takkede nej til yderligere hjælp. Kriminalpolitiet i Hvidovre vil nu meget gerne i kontakt med de unge mænd, der kørte i den hvide bil. Den 21-årige kvinde har forklaret, at gerningsmanden var med samme tog som hende, ligesom det var tilfældet ved voldtægten natten før. Hun beskriver ham som 170-180 centimeter høj, spinkel af bygning, mørk i huden med mørkt lidt krøllet hår. Han bar muligvis cowboybukser og en bluse med vandrette striber. Ifølge kriminalpolitiet i Hvidovre passer dette signalement også på voldtægtsforbryderen natten til mandag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























