Der udbrød i formiddag en mindre brand i en elevatorskakt i stormagasinet Illum i det indre København, men brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. Københavns Brandvæsen fik klokken 09.27 en alarm om, at der kom røg fra taget på stormagasinet. Der blev sendt en ekstra stor udrykning af sted, hvorefter personalet blev evakueret fra stormagasinet, som endnu ikke havde åbnet for kunderne. Brandfolkene kunne dog hurtigt konstatere, at branden havde begrænset sig til en trævæg i en elevatorskakt.
Mindre brand i Illum
Lyt til artiklen