Forsvaret vil hente piloter i SAS

Lyt til artiklen

Flyvevåbnet er gået på jagt hos SAS for at leje piloter, der tidligere har været ansat i Flyvevåbnet, skriver Berlingske Tidende. Årsagen er forventninger om et stigende antal bestillinger om VIP-flyvninger fra statsministeren og andre ministre næste år, hvor Danmark i andet halvår af 2002 overtager formandskabet i EU. Fra efteråret vil Flyvevåbnet også forsøge at øge antallet af havmiljø-overvågningsflyvninger i døgnets mørke timer, hvor de fleste af de ulovlige olieudledninger formodes at finde sted. Flyvevåbnet har i en foreløbig henvendelse til SAS bedt luftfartsselskabet om at overveje at give tidligere piloter i Flyvåbnets transporteskadrille orlov, hvori de kan genindtage deres pladser i de Gulfstream- og Challenger fly, der bruges til VIP-flyvningerne, oplyser oberst Søren Falk-Portved, Forsvarskommandoen. Han kan endnu ikke oplyse, hvor mange eller i hvor lang tid forsvaret ønsker at leje de tidligere ansatte. Det er dog langtfra sikkert at SAS kan hjælpe forsvaret. »Vi er positive, men dette afhænger af vore mulighed for at undvære piloterne«, siger rekrutteringschef Hans Jørgen Jensen, SAS. Flyvevåbnet mangler stadig et stort antal piloter, der i stort omfang går til civile selskaber, når deres tjenestetid er udløbet. Siden 1996 har SAS ansat 70 piloter fra det danske forsvar. Luftfartsselskabet regner med at ansætte 11 i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her