I al hemmelighed har Tvind-toppen indledt en systematisk opsporing af afhoppere for at få dem til at underskrive troskabserklæringer. Holstebros politimester Jens Kaasgaard, der leder efterforskningen af skatte- og mandatsvig i Tvind, er i besiddelse af et eksemplar af erklæringen. Det skriver Berlingske Tidende. Ledende medlemmer, der står tæt på de bedragerisigtede i sagen om Tvinds humanitære fond, rejser i disse uger rundt i landet for at få tidligere Tvind-medlemmer til at underskrive erklæringer om, at de ved, at udbetalinger fra fonden er sket efter reglerne. Ifølge tidligere Tvind-leder Steen Højstrøm skal det ses som led i Tvind-toppens taktiske forberedelser til en eventuel retssag, hvor fire Tvind-topfolk - blandt dem stifteren Mogens Amdi Petersen - risikerer op til otte års fængsel for groft skattesvig og mandatsvig. Holstebros politimester Jens Kaasgaard, der leder efterforskningen, er i besiddelse af et eksemplar af erklæringen. Han undrer sig over Tvinds øjeblikkelige operation.
Tvind-afhoppere afkræves troskab
Lyt til artiklen