Brixtofte angriber Naturklagenævnet

Lyt til artiklen

Farums borgmester Peter Brixtofte (V) har ikke i sinde at stoppe byggeriet af 62 ungdomsboliger i et af kommunens erhvervsområder på trods af, at Naturklagenævnet for nylig har truffet en foreløbig afgørelse om, at byggeriet er i strid med planloven. I stedet retter han et frontalangreb på både Naturklagenævnet, Miljøministeriet og Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, som han betegner som levn fra enevældens tid. Byrådet i Farum, hvor Venstre har absolut flertal, godkendte den 24. april i år byggeriet af ungdomsboligerne til i alt 43 millioner kroner, hvoraf staten betaler de 37 millioner efter reglerne om støttet byggeri. Kommunen solgte tidligere på året grunden til Dansk Boligselskab, som efterfølgende søgte kommunen om byggetilladelse og fik den, og entreprenør Kay Wilhelmsen er nu i fuld gang med byggeriet. Efterfølgende har to SFere klaget til Naturklagenævnet over byggetilladelsen, men Peter Brixtofte mener, at klagerne er indgivet for sent og til den forkerte myndighed, og at Naturklagenævnets afgørelse derfor er i strid med loven. »De har klaget for sent og til den forkerte myndighed, og Naturklagenævnets næstformand og en embedsmand har truffet en delafgørelse, der er klart ulovlig«, siger Peter Brixtofte i en pressemeddelelse. Samtidig påpeger Peter Brixtofte, at der på landsplan er kolossal efterspørgsel på ungdomsboliger, og at der alene i Farum Kommune står 150 unge på venteliste til en bolig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her