Dødstrusler mod børnehave

Politiken onsdag: Personalet i institutionen Egmontgården på Østerbro i København fik en makaber overraskelse, da de hidkaldt af grædende børn midt i middagsluren opdagede dødstrusler skrevet i panden på mindst fire af de sovende børn. Kortfattet og uhyggeligt stod der 'DØ' i panden på børnene, og denne trussel 5. juli var kulminationen på flere dages optrapning af truende hændelser mod den integrerede institution på hjørnet af Assensgade og Fåborggade. »Det startede med telefontrusler, hvor en person siger noget i retning af »Tik, tak, bang - I skal dø«. Det sker to gange«, oplyser vicekriminalkommissær Poul Strøyer. Telefontruslerne startede 2. juli, og i dagene efter konkretiseres de uhyggelige opringninger. »En person trænger ind på institutionen og gentager truslerne ved at skrive med speedmarker og rettelak på spejle og døre. Ud over dødstrusler optræder også andre ukvemsord som 'luder'«, siger Poul Strøyer, som understreger, at ingen blandt personalet opdager den indtrængende person. Således heller ikke 5. juli, da de mindste børn - institutionen har 20 vuggestuebørn og 44 større børn - er lagt til at sove. »Da personalet kommer til på grund af børnenes skrig, opdager de truslerne i panden på fire børn - måske fem«, siger Poul Strøyer. I øjeblikket er politiet i gang med at efterforske via teleselskaberne, hvem der har ringet til Egmontgården de pågældende dage. Poul Strøyer kan ikke oplyse, hvornår efterforskningen ventes afsluttet, og heller ikke kommentere, om personer med relation til institutionen er i særligt søgelys. I institutionen er der ingen lyst til at kommentere de ubehagelige hændelser, og souschef Gert Rud-Jeppesen henviser til Indre Østerbro Bydelsråd, hvor formand Kjeld Lykke (Bydelslisten) siger: »Vi afventer politiets efterforskning af den konkrete sag, som vi betragter som helt speciel og enkeltstående. Vi har taget særlige psykologiske og sikkerhedsmæssige initiativer i forhold til Egmontgården, men ikke over for resten af bydelens institutioner. I øvrigt skal institutionerne jo være åbne bygninger, hvor forældrene kan færdes frit ud og ind«.