Formodet narkodistributør fængslet

Lyt til artiklen

Narkoafdelingen i Københavns Politi håber at have fået fat i en af de personer, som distribuerer narko på Vesterbro, efter at en 29-årig gambianer onsdag blev fængslet for 13 dage. Han blev anholdt tirsdag med 20 gram kokain på sig. »Vi var i gang med at ransage en lejlighed hos en pusher fra Vesterbro, da den 29-årige mand dukkede op. Det viste sig, at gambianeren havde 20 gram kokain på sig og var eftersøgt af Udlændingestyrelsen«, siger chefen for narkoafdelingen i Københavns Politi, kriminalinspektør Erik Bjørn. »Manden blev ganske vist ikke taget med den store mængde narko, men vi formoder, at han er en af dem, der har leveret narko til distribution på Vesterbro - eller måske er distributøren til Vesterbro«, siger Erik Bjørn. I den seneste tid er antallet af især gambianere, der sælger narko på Vesterbro, steget ifølge kriminalinspektøren. »Vi kæmper en kamp for at holde narkosalget nede på Vesterbro, og derfor er jeg glad for sådan en anholdelse«, siger Erik Bjørn. Den 29-årige mand kræves onsdag varetægtsfængslet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her