Selv uden støtte fra CD ville de borgerlige partier høste en overlegen valgsejr og erobre regeringsmagten i tilfælde af et folketingsvalg i morgen. Det skriver Berlingske Tidende med baggrund i en ny meningsmåling fra Gallup. Regeringen og dens støttepartier står til den laveste samlede vælgertilslutning siden november sidste år, mens Venstre derimod fortsætter de seneste måneders fremgang og igen lægger afstand til Nyrup-regeringen. »Resultatet tyder på, at det ikke ville være særlig klogt af Nyrup at udskrive valg umiddelbart efter sommerferien. Resultatet bestyrker formodningerne om, at valget kommer sent på efteråret eller bliver skubbet frem til engang næste år«, siger valgeksperten, professor Ole Borre. Regeringen og dens støttepartier kan nu kun mønstre 44 pct. af stemmerne mod 45,9 pct. ved meningsmålingen i juni. Omregnet i mandater betyder det, at venstrefløjen må nøjes med 78 mandater, mens de borgerlige sætter sig på 97 af Folketingets pladser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























