Flere kommuner påtager sig deres boligsociale ansvar end tidligere. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse, der er blevet til i et samarbejde mellem Socialministeriet og By- og Boligministeriet. Rapporten, der er udarbejdet som et led i finanslovsaftalen for 2001, viser, at 159 kommuner på landsplan benytter sig af retten til at anvise boligsøgende til almene boliger, hvilket er en stigning på 34 procent i forhold til en undersøgelse i 1994. Kommunerne benytter primært anvisningsretten til at tildele enlige med børn og flygtninge en bolig, hvilket blandt andet har haft en positiv effekt på spredningen af landets flygtninge. Et resultat, der vækker tilfredshed hos by- og boligminister Lotte Bundsgaard (S). »Jeg synes, det er glædeligt, at stadig flere kommuner påtager sig ansvaret for at løse påtrængende boligsociale problemer. At flere kommuner i dag gør brug af anvisningsretten til almene boliger viser, at kommunerne er parat til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe særligt udsatte personer, der står uden bolig«, siger Lotte Bundsgaard. Det er dog ikke lutter lovord, der strømmer fra ministeren. Lotte Bundsgaard kritiserer samtidig kommunerne for at give 15.000 mennesker afslag til en bolig via den kommunale anvisning, fordi der mangler almene boliger. »Det mener jeg er uacceptabelt. Jeg vil derfor endnu en gang opfordre kommunerne til at bygge flere almene boliger, som jeg allerede med boligpakken fra maj lagde op til«, siger Lotte Bundsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























