Mens optaget af danske studerende er faldende på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, oplever man stor interesse fra udenlandske studerende. Optaget af udenlandske studerende er således steget med over 80 procent i år i forhold til sidste år, oplyser DTU. Sidste år blev der optaget 81 udenlandske studerende på DTUs to-årige masteruddannelser, men dette tal er i år foreløbig oppe på 147, og langt flere står i kø. De fleste udenlandske studerende kommer fra Kina, Pakistan og Nord- og Sydamerika, men der er ansøgere fra en lang række lande over hele verden. »Vi har 528 udenlandske ansøgere til masterprogrammerne i år, og det er det højeste antal nogensinde«, siger Helle Trøst Nielsen, sektionschef på DTU. DTU tiltrækker udenlandske studerende, fordi universitetet har et godt fagligt ry i udlandet. Dertil kommer, at de studerende ikke, som for eksempel i USA, skal betale undervisningsafgift. En stor del af de udenlandske studerende fortsætter med at arbejde i Danmark efter eksamen og bidrager dermed til at afhjælpe den øjeblikkelige ingeniørmangel. DTU oplyser i øvrigt, at man har fået knap så stor en tilbagegang i ansøgertallene som tidligere forudset, hvilket skyldes, at man har måttet afvise færre ansøgere end ventet. Det betyder, at der nu optages 924 nye studerende pr. 1. september mod 998 sidste år - et fald på 7,4 procent. Der er fortsat ledige studiepladser på alle retninger på DTU.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.