Danmark bærer hovedparten af skylden for Øresundsbroens manglende succes og for problemerne med at gøre hele regionen til et sammenhængende område. Det mener den svenske handelsminister, Leif Pagrotsky (S), der i et interview med Sydsvenska Dagbladet raser mod, hvad han opfatter som manglende dansk vilje til at gøre noget ved sagen. Han er især sur over Danmarks holden fast ved den særlige skatteaftale, som betyder, at danskere, som bor i Sverige, men arbejder i Danmark, skal betale skat i det land, hvor de arbejder. Den svenske handelsminister frygter, at den ordning langsomt vil føre til uvilje mod Danmark og danskere i de sydvestskånske kommuner.
Svensk vrede over Danmark
Lyt til artiklen