Frygten for at miste sin lejlighed i København er i øjeblikket større end trangen til kærlig tosomhed. Ingen tør opgive deres egen bolig endeligt, når kærligheden kalder, og derfor begiver mange sig ud i mere eller mindre grågrumsede arrangementer med fremleje. Det er erfaringen hos KAB, som nu forsøger at støtte kærligheden og rydde op i de gedulgte aftaler med en ny opfindelse: et boliggarantibevis. »Med beviset i hånden sikrer vi den udlejer, som gerne vil prøve kærligheden af og flytte sammen med kæresten i hans eller hendes lejlighed, en plads øverst på ventelisten de næste fem år. Med andre ord er der garanti for en bolig, hvis forholdet ikke kan bære«, siger direktør i KAB, Jesper Nygård. KAB, som søger på vegne af Samvirkende Boligselskaber (SAB) og Fagforeningernes Boligforening (FB), har ikke tal på, hvor mange lejelejligheder der i øjeblikket bebos på lidt halvfordækte fremlejekontrakter, men Jesper Nygård skønner, at et forsøg med garantibeviser vil bringe mange lejligheder frem i lyset. Pris: 900 kroner »Det vil i høj grad øge mobiliteten på boligmarkedet. Vi tænker også på de ældre mennesker, som måske gerne vil flytte i deres sommerhus og bruge det hele året, men de tør ikke opgive lejligheden, for hvad nu hvis de ikke bryder sig om stedet om vinteren. Dem vil vi gerne komme i møde«, siger KAB-direktøren, som forestiller sig, at beviset og dermed pladsen forrest i boligkøen skal koste 900 kroner. Ideen skal i morgen behandles af Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg, fordi beviset kræver dispensation fra By- og Boligministeriet. Samtidig skal politikerne tage stilling til en lignende idé fra FB og boligselskabet KSB om at give folk, som flytter hen til kæresten, fortrinsret til en ny lejlighed i samme afdeling, hvis kærligheden ikke holder. Her skal tilbuddet være gratis, og folk har kun to år til at afprøve følelserne. Dette forsøg vil omfatte 35 boligafdelinger med 5.347 lejligheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























