Flertal for at skærpe voldtægtsstraffe

Politiken torsdag: Der tegner sig en forbløffende enighed i Folketinget. Lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti ønsker partierne skrappere straffe for voldtægt. Men på trods af enigheden om, at straffene skal op omkring strafniveauet i vores nabolande, så kan justitsministeren få problemer med at få flertal for skærpede straffe for voldtægt før efter næste folketingsvalg. Justitsminister Frank Jensen (S) sagde i går til Politiken, at han vil stille et lovforslag, der sikrer, at alle straffe for voldtægt bliver hævet. Strafniveauet for en såkaldt overfaldsvoldtægt, hvor offeret ikke kender gerningsmanden i forvejen, skal for eksempel op fra halvandet år til to et halvt år. Forslaget kan imidlertid falde på, hvordan det rent teknisk skal udformes. Her er specielt Venstre og regeringspartiet de radikale på kollisionskurs. »Justitsministeren har forelagt sine tanker for os i forvejen, og vi kan da godt se, at straffene er væsentlig lavere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Så vi er med på at få den op«, siger retsordfører Elisabeth Arnold (R). Justitsminister Frank Jensen (S) har ikke lagt sig fast på, hvordan stramningen rent lovteknisk skal skrues sammen. Men de radikale afviser på forhånd at hæve strafferammen, der går op til ti år, uden at den dog bliver udnyttet af domstolene. »I stedet må vi skrive ind i bemærkningerne til en ny lov, at domstolene skal vægte selve krænkelsen af kvinden mere end i dag«, siger Elisabeth Arnold. Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech glæder sig umiddelbart over, at »regeringen nu pludselig har skiftet holdning og mener det samme som os«. Hun mener imidlertid, at den radikale løsningsmodel er på kant med grundlovens bestemmelse om, at den dømmende magt er hos domstolene. Hun henviser til, at Dommerforeningen og Vestre Landsret tidligere har protesteret i kraftige vendinger, når Folketinget i bemærkninger til lovforslag detaljeret gik ind og definerede, hvad domstolene skulle dømme. »Det handler om, at de radikale i virkeligheden ikke ønsker hårdere straffe. Jeg nægter at tro, at justitsministeren igen vil fremlægge et forslag, der er på kant med grundloven, og jeg tror, at forslaget beror på uvidenhed hos de radikale«, siger Birthe Rønn Hornbech. For at udfordre regeringen vil Venstre i næste folketingssamling genfremsætte et fælles forslag med de konservative om at lægge to år oven i straframmen. K åben for forslag De konservative er imidlertid åbne over for det radikale forslag om at stramme praksis via bemærkninger til lovforslaget. Faktisk fremlagde de konservative selv i oktober sidste år et forslag om at lægge en tredjedel oven i straffen via bemærkninger i en ny lov. »Vi håbede, at det kunne skabe flertal, men regeringen ville ikke være med dengang. Vi er enige med Venstre i, at den mest effektive måde er at hæve strafferammen. Vi vil dog stemme ja til enhver stramning, og så kan vi stramme loven yderligere, når der kommer en borgerlig regering«, siger Helge Adam Møller. SF er enige med de radikale i, at straffene skal forhøjes via anvisninger i bemærkningerne og ikke ved at hæve strafferammen. »Jeg har været forbløffet over de lave gennemsnitlige straffe. De er for lave. Men straframmerne på seks til ti år er helt rimelige. Jeg kan ikke se, at det skulle være på kant med grundloven, hvis vi for eksempel går ind og definerer, hvad vi mener er skærpende omstændigheder«, siger Anne Baastrup. Både de konservative, SF og Enhedslisten peger på, at man ikke bør stramme loven uden at sætte penge af til behandling. Ellers risikerer man blot, at gerningsmændene bliver mere forråede, når de kommer ud af fængslerne. »Problemet er imidlertid, at dette her ikke handler om at stoppe forbrydelser, men om at vise, hvor hård man er. Det er ren valgkamp. Derfor får Enhedslisten ingen indflydelse. Det ville være at signalere svaghed at kalde nogen til forhandlinger, der ønsker indhold i straffen«, siger retsordfører Søren Søndergaard fra Enhedslisten.